MENU
Aula_close Layer 1

Trivselspolitik 

Trivselspolitik 
Trivsel og faglighed er hinandens forudsætninger i skolen. Vi udvikler os som mennesker og lærer i fælleskab, derfor kan trivselsarbejdet heller ikke lykkes uden en ambitiøs og differentieret faglig undervisning. Vi skal altså arbejde med trivsel i alle fag og på alle arenaer. 
Grundlæggende for børns trivsel både i skole og hjem er, at de mødes af tydelige positive forventninger, anerkendelse og et synligt regelværdisæt som sætter rammer for adfærd og understøtter deres udvikling af sociale færdigheder. 
Med den viden og afsæt i skolens vision for fællesskabet på Ikast Østre, arbejdes der dagligt med at skabe trivsel for og med alle elever gennem: 
Fælles regelværdisæt Værdierne respekt, ansvar og omsorg er fundamentet for det regelværdisæt, som er udgangspunket for positiv adfærd i læring og samvær (PALS). Alle elever møder og kender regelværdisættet og det er vores forventing at elever og forældre arbejder på at leve op til skolens regelværdisæt.  Positive relationer Personalet arbejder daglligt på at skabe positive realtioner til deres elever for der igennem at understøtte en positiv udvikling og invitere til samarbejde om håndtering af såvel faglige som sociale udviklingsmål. Positive relationer til de voksne såvel som til jævnaldrende er fundamentet for at den enkelte udvikler selvværd og tro på sin egen værdi i fællesskabet. Tydelige forventninger Klasser og gruppe mødes af tydelige forventninger til dem og deres adfærd ved igangsætning af aktiviteter og overgange til ex frikvarterer. Gentagne tydelige forventninger og rutiner skaber ramme om samværet og giver retning for den enkelte og gruppen. 
 
Ugentlig klassens tid Der er afsat en ugentlig lektion til at have særligt fokus på klassefællesskabet og udviklingen af den positive adfærd i læring og samvær. I disse lektioner arbejdes med regelværdisættet, konkrete sociale færdigheder og deres betydning (ikke bare i klassen), konkrete problemstillinger og fællesskabende aktiviteter. Personalets arbejde med klassens trivsel understøttets af den nationale trivselsmåling, samt egne interne undersøgelser lavet på klassetrivsel.dk.   Forældre i et forpligtigende samarbejde Børnenes skolegang er et fælles ansvar mellem skole/hjem. Vi indgår i et forpligtigende samarbejde, bla ved den årlige skole/hjem samtale. Forældres opbakning til skolen er vigtig for elevernes trivsel. Den måde forældre omtaler skolen og de andre elever på, har stor betydning for børnenes forståelse af deres omgivelser og de handlinger, som knytter sig her til. Det er vigtigt, at der også forældre imellem er en høj tolerance, dialog og samarbejde, også når der er konflikter. Ring til hinanden :-)  

 Der holdes et årligt forældremøde, hvor klassens trivsel debatteres. Der vælges forældreråd i alle klasser, som arrangerer aktiviteter, der understøtter klassefællesskabet. Klasseforældrerådet er ligeledes forældrenes kontakt til skolebestyrelsen. Fællesskabende aktiviteter Vi har et særligt fokus på fællesskabende aktiviteter på alle niveauer. Det sker på alternative dage (ex bolddag), men også i hverdagen. Et eksempel er venskabsklasser, hvor der på tværs af årgange mellem de ældste og yngste laves særlige aktiviteter, der understøtter fælleskabet omkring skolen.  Forebyggende SSP - arbejde Vi følger den kommunale læseplan for det forebyggende arbejde på udvalgte årgange. 
AKT (Adfærd, kontakt og trivsel) 
AKT-teamet kan igangsætte både proaktive og reaktive indsatser i klasser og grupper. Ex arbejdes der på udvalgte årgange med ’Min glade bog’, robusthed.dk og triv.nu, temarbejde der har til formål at styrke det robuste fællesskab. 
 

Antimobbestrategi 


Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. 
Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. 
For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.  Forebyggelse af mobning er alles ansvar, hvordan vi arbejder med forebyggelse er beskrevet i ovenstående trivselspolitik. 
 
Vi er ikke altid enige, når vi skal vurdere om der foregår mobning. Det vigtigste i denne sammenhæng er at anerkende de følelser, der er i spil hos den enkelte og indgå i konstruktive dialoger om løsninger, som er alles ansvar og skabes i fællesskab. 
 
Håndtering af mobning 
Tilskuer til mobning: 

Hvis ikke der er tilskuere eller medløbere findes mobning stort set ikke! Du kommer til at ’understøtte mobning’ hvis ikke du gør noget og er på den måde med til at skabe et utrygt fællesskab. 
Hvis du bliver tilskuer til mobning, skal du melde fra. Gøre opmærksom på, at du ikke synes, det er i orden og gå derfra/logge af. Hent hjælp, hvis det ikke stopper, når du melder fra. Det er stærkt hvis du tør og du vil ofte opleve at vinde andres respekt efterfølgende. 
Det kan imidlertid være svært, derfor kan du alternativt sige det til en voksen på skolen eller hjemme. Alle der oplever eller hører om mobning kan henvende sig til klasselæreren eller nærmeste afdelingsleder. 
Mobning i en klasse/børnegruppe: 

Hvis der er mobning i en klasse/børnegruppe får lærere/pædagoger hjælp af skolens AKT-team til at genskabe et trygt klassefællesskab. AKT-teamet kan både arbejde med gruppedynamikken og enkelte børns indbyrdes konflikter. Det er vigtigt, at der arbejdes med at løse mobning i fællesskab, det forsvinder ikke ved at gøre det til enkelte børns personlige problemer.  
Forældrene til de involverede børn orienteres og involveres, så de kan hjælpe med at skabe rummelighed, forståelse for andre og evt igangsætte aktiviteter, der er hjælpsomme for elevernes indbyrdes forhold og fællesskab.